Hjertestart

Arild Andresen, Norge, 2017

102 min.U/SpillefilmDrama

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 11 år
Vurdering Filmen har en mørk og sorgfuld grundstemning med varme momenter. Der er en række scener med konfrontationer mellem hovedkarakteren og hans 6-årige adoptivsøn. I flere scener udviser faderen en aggressiv adfærd over for sin søn ved at råbe ad ham, tage hårdt fat i ham og ødelægge hans legetøj. I en anden scene efterlader han sønnen alene i skolegården.
Filmen rummer imidlertid også momenter af nærhed mellem far og søn, og i flere scener udviser andre personer kærlig omsorg for drengen, der trods sorgen over moderens død, også formår at gå op imod faderen og vise handlekraft.
Filmen vurderes derfor at kunne virke nedslående på de yngste børn i aldersgruppen 7-11 år. Filmen får derfor en 11-årsgrænse.
Dansk titel Hjertestart
Original titel Hjertestart
Instruktør Arild Andresen
Produktionsland Norge
Produktionsselskab Motlys
Dansk distribution 41Shadows Productions
Vurderingsdato 24.11.2017
Dansk biografpremiere 04.01.2018
Synopsis Da offshore-arbejderen Kjetils kone bliver dræbt i en bilulykke, efterlades han alene med sin seksårige adoptivsøn Daniel. Rollen som enkemand og alenefar er en rolle han har meget svært ved at tackle, da han konstant kæmper med selvforagt og følelsen af at være utilstrækkelig. Udfordringer, der betyder, at han ikke kan give Daniel den tryghed, han har brug for. I sin desperation beslutter han sig for at tage Daniel med til Columbia for at finde Daniels biologiske familie. I Bogotá forsøger Kjetil at finde spor efter Daniels ophav. Kjetil og Daniel møder en lokal taxachauffør Tavo, der forsøger at hjælpe dem. Jagten bringer dem gennem Colombia fra børnehjem og tekstilfabrikker til farlige slumområder. Under denne rejse får Kjetil og Daniel et intenst billede af samfundet i Colombia, men ingen spor efter Daniels ophav. Set i lyset af Kjetils situation tilbyder Tavo at adoptere Daniel, hvilket betyder at Kjetil og Daniel nu står overfor et valg, der kan have stor betydning for deres fremtidige liv.