Hobbyhorse Revolution

Selma Vilhunen, Finland, 2017

90 min.U/Dokumentarfilm

Aldersgrænse Tilladt for alle
Vurdering Filmen har en varm grundstemning og hovedkaraktererne har et nært og varmt sammenhold. Der er dog flere interview-sekvenser, hvor pigerne betror sig til kameraet om deres tidligere problemer med mobning. En pige fortæller også om tabet af sin hest, og en anden pige bliver smidt ud hjemmefra og anbragt på et børnehjem. Men beretningerne om mobning hører fortiden til og ligger kun i interviews'ene. Og vi oplever, at pigerne er kommet styrket og glade ud på den anden side. Det vurderes derfor, at filmen ikke indeholder elementer, som vil kunne virke skræmmende på børn.
Dansk titel Hobbyhorse Revolution
Original titel Hobbyhorse Revolution
Instruktør Selma Vilhunen
Produktionsland Finland
Produktionsselskab Tuffi Films
Dansk distribution Reel Pictures
Vurderingsdato 15.09.2017
Dansk biografpremiere 04.10.2017
Synopsis ’Hobbyhorse Revolution’ er en dokumentarfilm om fænomenet kæphesteridning.
Vi følger tre unge finske piger, Aisku, Elsa og Alisa, hvis liv er blevet forvandlet af deres kæpheste-hobby, som de udlever i stærke fællesskaber. På trods af manglende forståelse fra omverdenen og mobning i skolen, dyrker pigerne modigt deres passion ved at selv at kreere kæpheste, der alle har navne og egen personlighed. De engagerer sig online, de træner udendørs i skove og på veje, de deltager i landsstævner i kæphesteridning – og de tager det meget seriøst!
Men kan de tre piger og alle de andre kæpheste-entusiaster bryde fri af fordommene og få lov til at dyrke deres nye sportsgren uden latterliggørelse fra verden omkring dem?