De frygtløse - The muuhvie

Will Finn, John Sanford, USA, 2004

76 min.U/SpillefilmBørnefilm, Animation

Aldersgrænse Frarådes børn under 7 år
Vurdering De frygtløse foregår i et tegneserieunivers. Filmen indeholder flere voldsomme scener hvor dyrene er i fare og trues på livet. Dyrene trues med gevær og kniv af en grusom kvægtyg med uhyggelig stemme.I kvægtyvens mørke hule udspilles en kamp mellem dyrene, kvægtyven og dusørjageren som ender i en voldsom eksplosion. I en scene er køerne ved at drukne i et voldsomt uvejr. I en anden scene kører dyrene i tog og er i fare for at støde ind i et andet tog med voldsom fart. I flere scener er der lyn og torden og en markant lydside som forstærker de voldsomme scener. Da disse elementer afløses af humoristiske scener og glad musik vurderes det, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på de yngste børn.
Dansk titel De frygtløse - The muuhvie
Original titel Home on the Range
Instruktør Will Finn, John Sanford
Producent Alice Dewey Goldstone
Produktionsland USA
Produktionsselskab Walt Disney Pictures
Dansk distribution United International Pictures
Tekniske data 2087 meter, 35 mm, Widescreen, Kodak, DTS
Vurderingsdato 27.09.2004
Dansk biografpremiere 01.10.2004
Synopsis Økonomien skranter på farmen, og folk og fæ står for at blive sat på gaden. Det vil tre køer ikke finde sig i, så de tager sagen i egen hånd. Sammen med en række hjælpere planlægger de at fange kvægtyven Alameda Slim og bagefter betale alle regningerne med dusøren. Men Slim er ikke sådan lige at nedlægge, og samtidig er en hårdkogt dusørjæger også ude efter ham.