The Host

Andrew Niccol, USA, 2013

126 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 11 år
Vurdering Filmens stemning svinger mellem det rolige og det dramatiske. Der er mange dialogscener, men også en del dramatiske optrin: Der er flere slagsmål og biljagter med skyderier. I én scene forulykker en bil med hovedpersonen voldsomt. I en anden ser vi på nogen afstand to mænd begå slevmord ved at køre ind i en betonmur. I en tredje springer en ung kvinde ud gennem en rude og knuses efter et langt fald mod jorden. Da volden i filmen imidlertid ikke er udpenslet, er omgivet af mange rolige passager, og da tilskueren har science fiction-genrens afstand til det realistiske, vurderes det, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år.
Dansk titel The Host
Original titel The Host
Instruktør Andrew Niccol
Producent Stephenie Meyer, Paula Mae Schwartz, Steve Schwartz, Nick Wechsler
Produktionsland USA
Produktionsselskab Chockstone Pictures
Dansk distribution United International Pictures
Vurderingsdato 12.03.2013
Dansk biografpremiere 28.03.2013
Synopsis De sidste mennesker er jaget vildt. Jaget af 'Sjælene', fremmede væsener, der tager ophold i menneskekroppe og overtager dem. Til gengæld giver de Jorden fred, tryghed, balance. Melanie tilhører en af de overlevende, frie mennesker, men bliver fanget af en såkaldt 'Søgende'. Frem for at lægge krop til en af de fremmede, forsøger hun at tage sit eget liv, men mislykkes. Da hun siden får implanteret en 'Sjæl' forsøger 'Søgende' at få den til at trække informationer ud af Melanies hukommelse, men vækker i stedet Melanies personlighed til live. Derved kommer hendes krop til både at rumme hende selv og 'sjælen' Wanda. Det lykkes Melanie at overtale Wanda til at flygte og søge ly blandt hendes frænder. Desværre bliver Wanda forelsket - ikke i Melanies kæreste Jared, men i en anden ung mand, Ian. Således splittet mellem to mænd og splittet mellem to kulturer, hvor hendes kærlighed vil få hende til at forråde den ene eller den anden, må Melanie/Wanda træffe nogle svære valg.