Hot Fuzz

Edgar Wright, Storbritannien, 2007

122 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 15 år
Vurdering Filmen indeholder adskillige scener med særdelse heftige slagsmål, biljagter, eksplosioner og skyderier. Der er endvidere flere scener med blodige mord, der skildres udpenslet og detaljeret samts en scene med mange blodige og halvrådne lig. Der benyttes særdeles voldsomme billed- og lydeffekter til at understøtte en truende stemning. Filmen har en grotesk humoristisk grundtone, men på grund af filmens scener med en udpenslet skildring af blodig vold, vurderes den alligevel at kunne virke skræmmende på børn under 15 år.
Dansk titel Hot Fuzz
Original titel Hot Fuzz
Instruktør Edgar Wright
Producent Nira Park, Tim Bevan, Eric Fellner
Produktionsland Storbritannien,Frankrig
Produktionsselskab Working Title Films, StudioCanal
Dansk distribution United International Pictures
Tekniske data 3320 meter, Widescreen, Dolby digital stereo
Vurderingsdato 26.06.2007
Dansk biografpremiere 20.07.2007
Synopsis Den højt dekorerede London-politibetjent Nicholas Angel er så god til sit arbejde, at det får alle andre til at blegne i sammenligning. Det kan hans overordnede naturligvis ikke have siddende på sig, så de beslutter sig for at forflytte ham til sovebyen Sandford. Men måske er Sandford ikke den idylliske landsby, som den giver sig ud for at være? Angel har på fornemmelsen, at et eller andet er galt, så sammen med makkeren Danny går han i gang med at bevise, at noget stikker dybere end stokroserne, og at der bag de pæne facader gemmer sig mørke hemmeligheder.