Sådan træner du din drage

Dean DeBlois, Chris Sanders, USA, 2010

97 min.U/SpillefilmBørnefilm, Animation

Aldersgrænse Frarådes børn under 7 år
Vurdering Filmen er en animationsfilm, der foregår i et urealistisk eventyrunivers. Den indeholder dog adskillige langvarige actionsekvenser, hvor filmens centrale personer jager drager eller jages af dem. Enkelte af disse scener har en dyster billedside og en dramatisk lydside og ledsages endvidere af flere chokeffekter. Da handlingen udspiller sig indenfor rammerne af et urealistisk fantasiunivers, og da den relativt hurtigt kommer til at samle sig om et venskab mellem et menneske og en drage, hvorved dragerne kommer til at virke mindre farlige, vurderes filmen kun til at virke skræmmende på børn under 7 år.
Dansk titel Sådan træner du din drage
Original titel How to train your dragon
Instruktør Dean DeBlois, Chris Sanders
Producent Bonnie Arnold
Produktionsland USA
Produktionsselskab DreamWorks Animation
Dansk distribution United International Pictures
Vurderingsdato 18.03.2010
Dansk biografpremiere 25.03.2010
Synopsis På Bersærk Øen er det enhver ung vikings drøm
at blive dragedræber. Også høvdingens søn Hikke
drømmer om at blive dragedræber, men Havblik
den Mægtige anser desværre sin søn for en splejs.
Når han vil hjælpe, kommer han bare i vejen. Det
vil sige, lige indtil den nat, hvor hans nye katapult
rammer den drage, alle frygter mest, men som
ingen har set - en Natskygge! Der er bare ingen,
der ser det, så Hikke er stadig en splejs, som ingen
regner med. Men næste dag finder Hikke dragen ude i skoven. Her opdager han, at han ikke kan få sig selv til at dræbe den hjælpeløse drage. Han slipper den fri.
Det bliver indledningen til et varmt venskab mellem
Hikke og den sårede drage, som han kalder
Tandløs. Men han tør ikke fortælle det til nogen.
Men det, Hikke lærer om drager gennem sit venskab
med Tandløs, bliver en stor hjælp, da han skal
i træning som dragedræber. Kun den smukke, men
bistre Astrid er også smart nok til at fatte mistanke
til, hvad Hikke egentlig foretager sig alene ude
i skoven.