Hugo

Martin Scorsese, USA, 2012

126 min.U/SpillefilmBørnefilm

Aldersgrænse Frarådes børn under 7 år
Vurdering Filmen har en varm og eventyrlig grundstemning. Generelt er personerne hjælpsomme og deres relationer kærlige, lige som der forekommer en del komiske optrin. Nogle scener har imidlertid med en vis melankolsk tone, fordi flere af personerne sørger over, at de har mistet deres nære familie og føler sig alene. Der er også en række lettere dramatiske scener: Et tog kører fortsætter ud over skinnerne og gennem banegården. Drengen, som er vores hovedperson, flygter flere gange fra stationsforstanderen og hans hund for at undgå, at komme på børnehjem. Han er i to tilfælde ved at blive ramte af et tog, og han har et mareridt om at blive forandret til en maskine. De dramatiske episoder strækker flere gange sig over et større antal scener, men ender alle godt. Det vurderes derfor, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på de mindste børn.
Dansk titel Hugo
Original titel Hugo
Instruktør Martin Scorsese
Producent Johnny Depp, Tim Headington, Graham King, Martin Scorsese
Produktionsland USA
Produktionsselskab GK Films
Dansk distribution United International Pictures
Vurderingsdato 06.02.2012
Dansk biografpremiere 15.03.2012
Synopsis Skjult for menneskevrimlen på banegården i Paris lever den forældreløse Hugo i de snirklede og glemte servicegange. Det eneste minde han har om sin døde far, er en mekanisk robot, som han gerne vil have til at virke. Derfor stjæler han ikke bare lidt mad og drikke på banegården, men også reservedele fra legetøjsbutikken. Indtil han bliver fanget. Indehaveren, Georges, lader ham dog slippe mod, at han arbejder i butikken. Men det viser sig, at der er mere, der knytter de to sammen, og sammen med den gamle mands barnebarn, Isabelle, kaster Hugo sig ud i en mission, der på magisk vis bringer ham tættere både på sin far og på den gamle mand og hans hemmelighed.