Hundeliv

Frelle Petersen, Danmark, 2016

92 min.SpillefilmDramaDK/Spillefilm

Vurdering Tilladt for børn over 15 år
Begrundelse Filmen har en konfliktfyldt og knugende grundstemning. Hovedpersonerne skildres i et miljø præget af utryghed og af fysiske og psykiske overgreb, og der er flere scener, hvor man ser mennesker i fornedrende og ydmygende situationer. I én scene overværer to teenagepiger deres mor få bank, og i en anden ubehagelig scene trues og overfaldes pigerne af deres far og en gruppe af mænd. I en tredje scene ser man en ung mand, som er blevet banket ihjel. På grund af filmens realisme samt de nævnte scener, vurderes det, at den kan virke skræmmende på børn under 15 år.
Dansk titel Hundeliv
Original titel Hundeliv
Instruktør Frelle Petersen
Producer Marco Lorenzen
Produktionsland Danmark
Produktionsselskaber 88 Miles
Dansk distribution United International Pictures
Vurderingsdato 24.02.2016
Dansk biografpremiere 16.06.2016
Synopsis Den mystiske, men stærke hovedperson Sofia lever et isoleret liv med sin halvsøster Olivia. De bor i en gammel campingvogn bag familiens bodega, og må dagligt stå model til ydmygelser fra Olivias far Lars og hans slæng fra bodegaen. Da Sofia erfarer, at hendes biologiske far er i live, griber de derfor chancen og flygter i håbet om at etablere et nyt liv, som en rigtig familie. Faren er dog ikke, hvad de havde drømt om...