The Hunger Games: Catching Fire

Francis Lawrence, USA, 2013

146 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 11 år
Vurdering Filmen har en spændingsladet grundstemning, som til tider bliver truende og angstpræget. Den indeholder lange dramatiske scener med forfølgelser, vold og drab, ligesom der er flere meget følelsesladede scener, hvor man blandt andet ser angste mennesker, der kæmper for deres liv. I en scene bliver en mand skudt i hovedet - det er dog filmet på sådan en måde, at man ikke ser skuddet ramme, i en anden lettere klaustrofobisk og angstpræget scene ser man en kvinde lukket inde i et glasrør, der kæmper forgæves for at redde en mand uden for røret. Da filmen foregår i et urealistisk science fiction univers, da de voldlige scener er klippet sådan, at volden ikke fremstår detaljeret, og da hovedpersonen fremstår særdeles stærk og handlekraftig vurderes det, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år.
Dansk titel The Hunger Games: Catching Fire
Original titel The Hunger Games: Catching Fire
Instruktør Francis Lawrence
Producent Nina Jacobson, Jon Kilik
Produktionsland USA
Produktionsselskab Color Force
Dansk distribution Nordisk Film Distribution A/S, Nordisk Film
Vurderingsdato 29.10.2013
Dansk biografpremiere 20.11.2013
Synopsis Katniss er vendt hjem efter at have vundet det 74. årlige Dødsspil sammen med sin medsoner fra Distrikt 12, Peeta Mellark. Sejren betyder, at Katniss og Peeta må efterlade deres familier og indlede en sejrstur gennem distrikterne. Undervejs fornemmer Katniss, at et oprør er på vej, men byen Capitol kontrollerer stadig Panem, og præsident Snow forbereder det 75. Dødsspil - en konkurrence, som vil ændre Panem for evigt.