The Hunger Games: Mockingjay - Part 1

Francis Lawrence, USA, 2014

123 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Prøve
Vurdering Vurdering: Tilladt for børn over 11 år

Filmen har en spændingsladet og dramatisk grundstemning. Den indeholder flere dramatiske scener, hvor man ser mennesker, der bliver skudt og beskudt med bomber. Man ser dog kun selve beskydningen og ikke konsekvenserne af beskydningerne. I en scene ser man nogle mennesker, der bliver henrettet med skud. Det er dog filmet sådan, at man kun ser selve skuddet reflekteret i bøddelens hjelm. I en anden ser man døde og forkullede lig ligge i bunker. I en tredje scene ser man en kvinde, der bliver angrebet af en tydeligt syg mand, som forsøger at kvæle hende. Da filmen foregår i et urealistisk science fiction univers, da de voldlige scener er klippet sådan, at volden ikke fremstår voldsomt detaljeret, og da hovedpersonen fremstår særdeles stærk og handlekraftig, vurderes det, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år.

Bemærkninger:
Medierådet for Børn og Unge har efter det oplyste haft en ikke-færdigproduceret film til vurdering.
Såfremt der foretages yderligere redigering af filmen til en endelig version, skal den vurderes igen.
Dansk titel The Hunger Games: Mockingjay - Part 1
Original titel The Hunger Games: Mockingjay - Part 1
Instruktør Francis Lawrence
Produktionsland USA
Produktionsselskab Color Force
Dansk distribution Nordisk Film Distribution A/S, Nordisk Film Biografdistribution
Vurderingsdato 31.10.2014
Dansk biografpremiere 19.11.2014
Synopsis Det globale filmfænomen, The Hunger Games, sætter nu for alvor verden i brand med tredje kapitel. Katniss Everdeen befinder sig i Distrikt 13 efter, helt bogstaveligt, at have rystet The Hunger Games i sin grundvold i den seneste film. Under kommando af oprørernes præsident Coin og rådgivet af sine trofaste venner, kaster Katniss sig ud i en desperat kamp for at redde Peeta og det borgerkrigshærgede Panem, hvis borgere nu ser hende som symbol på deres frihedskamp.