Hysteria

Tanya Wexler, Storbritannien, 2011

95 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Frarådes børn under 7 år
Vurdering Filmen er fortalt i et roligt tempo, men indeholder et par lettere dramatiske scener. I en scene ser man blandt andet en kvinde på et hospital, der bliver behandlet med igler, hvor det bløder fra iglernes sugehuller. I en anden scene ser man en kvinde, der bliver holdt tilbage af to mænd, hvorefter hun bliver slået og falder til jorden. Samtidig indeholder filmen en række scener, hvor kvinder, på en læges briks, bliver kureret for hysteri, ved at lægen hjælper dem til orgasmer. Selvom dette bliver fremstillet meget klinisk og humoristisk, reagerer kvinderne alligevel sådan, at det kan være svært for de yngste at forholde sig til, om kvinderne kommer til skade. Det vurderes derfor, at filmen vil kunne virke skræmmende for de yngste.
Dansk titel Hysteria
Original titel Hysteria
Instruktør Tanya Wexler
Producent Tracey Becker, Judy Cairo, Sarah Curtis
Produktionsland Storbritannien,Frankrig,Tyskland,Luxembourg
Produktionsselskab Informant Media
Dansk distribution Scanbox
Vurderingsdato 13.10.2011
Dansk biografpremiere 01.12.2011
Synopsis I Victoriatidens London ansættes den unge og stræbsomme doktor, Mortimer Granville, hos byens absolut førende ekspert i kvindesygdomme. Den efterspurgte doktor trænger til en hjælpende hånd med de mange kvinder, der står i kø for at underlægge sig doktorens populære behandling: En helt speciel manuel bækkenbundsmassage, der kurerer alt fra hovedpine og rastløshed til stress og svage nerver. Mortimer mestrer hurtigt metoden, og klinikkens succes når nye højder samtidig med, at han falder pladask for chefens rebelske og rapkæftede datter, Charlotte. Da Mortimer imidlertid ikke kan holde arbejdstempoet oppe på grund af overanstrengelse i armen, opfinder han sammen med sin elektronikglade ven, Edmund, en snurrende mekanisme, der hurtigt kommer til at vende op og ned på verden med sine gode vibrationer...