Jeg, Daniel Blake

Ken Loach, Storbritannien, 2016

101 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 11 år
Vurdering Filmen, der foregår i et realistisk hverdagsmiljø, er fortalt i et roligt tempo og har en småtrist, men til tider humoristisk tone. Den indeholder dog enkelte scener med en stærk emotionel virkning, hvor mennesker er desperate og i følelsesmæssig ubalance. I en scene mister en hovedfigur fatningen foran sine børn, og i en anden scene er en hovedfigur stærkt oprørt over at finde en nær relation livløs. Da filmen ellers er meget udramatisk set fra et børneperspektiv, vurderes det, at den kun vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år.
Dansk titel Jeg, Daniel Blake
Original titel I, Daniel Blake
Instruktør Ken Loach
Produktionsland Storbritannien,Frankrig,Belgien
Produktionsselskab Wild Bunch
Dansk distribution Scanbox Entertainment Danmark A/S
Vurderingsdato 17.10.2016
Dansk biografpremiere 22.12.2016
Synopsis Daniel Blake, der har arbejdet som snedker i Newcastle det mest af sit 59-årige liv, har for første gang nogensinde brug for hjælp fra staten efter at være blevet arbejdsløs pga. sygdom. Daniel møder Katie, der er enlig mor til børnene Daisy og Dylan. Katies eneste mulighed for at komme ud af et værelse på et hostel for hjemløse i London, er at takke ja til en smadret lejlighed i Newcastle. Daniel og Katie er fanget i et velfærdsbureaukrati uden fleksibilitet eller medmenneskelighed, men deres venskab giver dem mod og styrke til at gå imod systemet.