I lossens time

Søren Kragh-Jacobsen, Danmark, 2013

100 min.DK/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 15 år
Vurdering Filmen har en gennemgående ulykkelig og uheldsvanger stemning, hvor hovedpersonerne er omgivet af psykiatriske patienter, hvis adfærd er uforståelig, utilregnelig og voldelig. I en række scener følger vi en lille grædende dreng blive forladt af sin mor. En mand kaster pludselig et husdyr over et højt hegn. I flere scener ser vi kæmpende mennesker blive spændt fast med remme. I en langvarig scene bliver en kat kvalt, og i flere scener overværer vi, at en ung mand forsøger at begå selvmord. En mand slår et ældre ægtepar ihjel med et koben og slæber rundt på ligene. Det vurderes derfor, at filmen vil kunne virke skræmmende på børn under 15 år.
Dansk titel I lossens time
Original titel I lossens time
Instruktør Søren Kragh-Jacobsen
Producent Lars Bredo Rahbek
Produktionsland Danmark
Produktionsselskab Nimbus Film
Dansk distribution Filmcompagniet - SF Film, Warner og Twentieth Century Fox
Vurderingsdato 03.05.2013
Dansk biografpremiere 23.05.2013
Synopsis Præsten Helen bliver kontaktet af forskeren Lisbeth, der har desperat brug for hjælp. Lisbeth leder et eksperiment på en lukket institution, hvor traumatiserede og voldelige indsatte får ansvar for et kæledyr. Eksperimentet ender uhyggeligt, da en ung patient forsøger at tage livet af sig med den begrundelse, at det er Guds plan. I en kamp mod tiden må de to kvinder arbejde sammen for at forstå drengen og redde hans sårede sjæl.