Ice Age: Den vildeste rejse

Michael Thurmeier, USA, 2016

95 min.U/SpillefilmBørnefilm, Animation

Aldersgrænse Frarådes børn under 7 år
Vurdering Filmen har en humoristisk grundstemning, men indeholder også en del dramatisk action. I flere scener flygter hovedfigurerne fra farlige, flyvende forfølgere, og i andre trues de af en voldsom naturkatastrofe. Da handlingen imidlertid foregår i et urealistisk animeret univers, vurderes det, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 7 år.
Dansk titel Ice Age: Den vildeste rejse
Original titel Ice Age: Collision Course
Instruktør Michael Thurmeier
Produktionsland USA
Produktionsselskab Blue Sky Studios
Dansk distribution SF Studios, Filmcompagniet - SF Film, Warner og Twentieth Century Fox
Vurderingsdato 24.06.2016
Dansk biografpremiere 07.07.2016
Synopsis I det femte kapitel af Ice Age-franchisen har egernet Scrats evige jagt på det flygtige agern denne gang katapulteret ham ud i rummet, hvor han uheldigvis sætter en kosmisk kædereaktion i gang, der truer hele Ice Age-verdenen. Nede på jorden går vores venner, dovendyret Sid, mammutten Manny og sabeltigeren Diego, rundt, helt uvidende om verdens nære undergang, og bokser med deres egne katastrofer: Sid prøver (meget) desperat at finde kærligheden, Manny har det mildt sagt stramt med, at hans datter skal giftes, og Diego og hans udkårne, Shira, tror ikke, de vil være gode forældre. En meteorregn under en fest tvinger imidlertid de tre venner og resten af flokken til at forlade deres hjem, og de skal nu forhindre en kæmpe asteroide i at udslette hele verden. Det bliver en rejse fuld af sjov, ballede og eventyr, hvor de rejser til nye lande og møder en masse farverige karakterer.