En ubekvem sandhed 2

Cohen Bonni, Davis Guggenheim, USA, 2017

99 min.U/Dokumentarfilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 11 år
Vurdering Filmen har en rolig grundstemning, og store dele af fortællingen udspilles gennem dialog. Enkelte scener er dog dramatiske og indeholder voldsomme ødelæggelser, som følge af naturkatastrofer, samt dokumentaristiske fremstillinger af mennesker, som kommer til skade. I én scene ser man nogle voldsomme gadekampe med skyderier, og en person kommer løbende, bærende på et menneske med et blodigt ansigt. I en anden voldsom scene ses dokumentaroptagelser af mennesker i panik som følge af et terrorangreb. Da de dramatiske scener er forholdsvis korte og udetaljerede, og da filmen også indeholder positiv forløsning samt fortælles i et langsomt og roligt tempo, vurderes den kun at kunne virke skræmmende på børn under 11 år.
Dansk titel En ubekvem sandhed 2
Original titel An Inconvenient Sequel: Truth to Power
Instruktør Cohen Bonni, Davis Guggenheim
Produktionsland USA
Produktionsselskab Paramount Pictures
Dansk distribution United International Pictures
Vurderingsdato 06.06.2017
Dansk biografpremiere 16.11.2017
Synopsis Tidligere vicepræsident Al Gore fortsætter sin klimakamp og rejser verden rundt for at træne klimaforkæmpere og på den måde påvirke den internationale klimapolitik. Vi er med bag kulisserne i private og offentlige sammenhænge.