I Syrien

Philippe Van Leeuw, Belgien, 2018

85 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 15 år
Vurdering Filmen har en gennemgående angstfuld stemning. I mange scener ser vi mennesker grædende eller forstenede i frygt og svære dilemmaer. Den anspændte venten afbrydes flere gange pludseligt af skud, bomber og andre ydre trusler, hvilket smitter personerne med panik. Man ser en person rammes af skud og senere blødende. Filmen rummer desuden en langvarig voldtægtsscene, hvor ofret er truet på livet. Det vurderes derfor, at filmen vil kunne virke skræmmende på børn og unge under 15 år.
Dansk titel I Syrien
Original titel Insyriated
Instruktør Philippe Van Leeuw
Produktionsland Belgien,Frankrig,Libanon
Produktionsselskab Altitude Film Entertainment
Dansk distribution Scanbox Entertainment Danmark A/S
Vurderingsdato 03.05.2018
Dansk biografpremiere 21.06.2018
Synopsis Gennem et døgn følger vi en familie, som har forskanset i den sidste beboede lejlighed i en ejendom i Aleppo, mens bomberne falder og skudsalver danner lydtapet for dagligdagen. Gruppens matriark, Oum Yazan, holder styr på alle, store som små og gamle som unge, i den barrikaderede lejlighed. Men flere gange slår tragedie ned over den lille gruppe.