Iron Man

Frank Paur, USA, 2007

85 min.U/SpillefilmAnimation

Aldersgrænse Frarådes børn under 7 år
Vurdering Filmen er en animationsfilm, der foregår i et urealistisk science fiction univers. Den indeholder dog mange scener med overfald, eksplosioner, skyderier, actionkampe, krigslignende opgør og drab. Flere af disse scener er blodige og benytter tempofyldte filmiske virkemidler fx bliver hovedpersonen i en scene alvorligt såret, da hans kampvogn bliver angrebet. Filmen er et opgør mellem de onde og de gode, hvor de gode er stærke og handlekraftige helteskikkelser. Da filmen til sidst ender godt, vurderes den til kun at virke skræmmende på børn under 7 år.
Dansk titel Iron Man
Original titel The Invincible Iron Man
Instruktør Frank Paur
Produktionsland USA
Produktionsselskab Marvel Studios
Dansk distribution Scanbox Entertainment Danmark A/S
Vurderingsdato 22.05.2008
Synopsis Tony Stark er både mangemillionær og genial opfinder. Han bruger sine enorme ressourcer og skaberevner til at konstruere en højteknologisk rustning, der gør ham i stand til at flyve, skyde dødbringende energistråler og løfte mange gange mere, end et normalt menneske kan. Iført rustningen springer han ud som superhelten Iron Man, der bekæmper skurke og ondskab over hele verden. I denne film får du historien om, hvordan Iron Man blev til.