Jackass 3-D

Jeff Tremaine, USA, 2010

94 min.U/Dokumentarfilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 11 år
Vurdering Filmen rummer voldsomme og grænseoverskridende optrin med smertefulde stunts, blottede kønsdele, opkast og udladninger af kropsekskrementer. Fx overdænges en mand, som er angst for slanger, af et utal af slanger, en mand stanges af en hidsig tyr, en mand overdænges af afføring, da han katapulteres op i luften i et festivaltoilet. Disse optrin er dog indlejrede i en gennemgående humoristisk, ironisk drengerøvsstemning, hvor der heller ikke er nogen, som kommer alvorligt til skade. DVDen vurderes derfor kun til at kunne virke skræmmende og ikke egnet for under 11 år.
Dansk titel Jackass 3-D
Original titel Jackass 3D
Instruktør Jeff Tremaine
Producent Spike Jonze, Johnny Knoxville, Jeff Tremaine
Produktionsland USA
Produktionsselskab MTV Films
Dansk distribution United International Pictures
Vurderingsdato 07.12.2010
Dansk biografpremiere 02.12.2010
Synopsis Man må gå ud fra, at drengene fra "Jackass" højt og helligt har lovet hinanden ikke at hæve det intellektuelle niveau i denne tredje omgang mere eller mindre mislykkede (og som regel temmelig smertefulde) stunts og tåbelige practical jokes med hinanden og ganske uskyldige forbipasserende. Og så siger man, at intet er så godt som i gamle dage. Det aftvinger selvfølgelig respekt, at hele holdet er samlet igen for - i deres efterhånden modne alder - at udsætte sig selv for diverse kvæstelser og gensidige ydmygelser.