Jurassic World

Colin Trevorrow, USA, 2015

124 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 11 år
Vurdering Filmen har en meget intens, actionpræget stemning, og indeholder talrige voldsomme scener med mennesker der jages og dræbes af dinosaurer. I en længere sekvens følges en kvindes dødskamp, som ender med at et havvæsen på drabelig vis spiser hende. I andre ligeledes voldelige scener skriger mennesker af frygt og smerte når de fortæres af drabelige dinosaurer. Scenerne er imidlertid ikke udpenslede, samt de efterfølges oftest af mere rolige scener med komiske elementer. Desuden foregår filmen i et urealistisk univers, og den forløses positivt uden at nogen af filmens hovedfigurer kommer alvorligt til skade. Filmen vurderes på den baggrund alligevel kun at ville kunne virke skræmmende på børn under 11 år.
Dansk titel Jurassic World
Original titel Jurassic World
Instruktør Colin Trevorrow
Produktionsland USA,Kina
Produktionsselskab Amblin Entertainment
Dansk distribution United International Pictures
Vurderingsdato 02.06.2015
Dansk biografpremiere 11.06.2015
Synopsis Teknologien er kommet et langt stykke vej, siden John Hammond fik ideen til sin Jurassic Park. De tekniske problemer er løst og de seneste ti år er Jurassic World på Isla Nublar blevet en af verdens mest succesfulde temaparker. Men som med alle andre parker svinder nyhedens interesse, og der skal hele tiden nye attraktioner til. Børnezoo med rideture på unge triceratopser kan være meget godt, men det virkelige trækplaster er større, vildere ... og med flere tænder. Forskerne er løbet tør for dinosaurer at genoplive med deres genteknologi, så de går det næste logiske skridt og opfinder en helt ny art ved at splejse nogle egenskaber sammen, som de er sikre på, vil give publikum det søde gys ... større, vildere og med flere tænder.