Klumpfisken

Søren Balle, Danmark, 2014

100 min.SpillefilmDramaDK/Spillefilm

Vurdering Tilladt for alle, men frarådes børn u. 7
Begrundelse Filmen har en gennemgående rolig stemning præget af dialog. Der er nogle scener hvor voksne skændes og i enkelte scener skubber mænd til hinanden og slår ud, så der er optræk til slagsmål. Dette beskrives dog ikke udpenslet. I en sekvens kommer en mand til skade med hånden og i to klip ses det, at hånden sys på skadestuen. Dette er dog kort og uden følelsesudbrud. Det vurderes derfor, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 7 år.
Dansk titel Klumpfisken
Original titel Klumpfisken
Instruktør Søren Balle
Producer Claudia Siesbye Halsted
Produktionsland Danmark
Produktionsselskaber Film Maker Aps
Dansk distribution SF Film A/S
Tekniske data Dolby 5.1
Vurderingsdato 13.12.2013
Dansk biografpremiere 06.03.2014
Synopsis 45-årige Kristian, kaldet Kesse, er tredje generations fisker bosat i Nordjylland ved vindblæste Hirtshals. Nye tider i fiskeriet lægger pres på fiskerne, og Kesse kæmper en desperat kamp for at holde hovedet oven vande og kreditorerne for døren. Kesse tvinges derfor ud i mere lyssky metoder, som bl.a. fører til mødet med den kvindelige havbiolog Gerd fra København. Trods deres åbenlyse forskelligheder forelsker de sig hovedkulds i hinanden, og Kesse står pludselig overfor det svære valg om, hvorvidt han skal fortsætte med at kæmpe for det liv, han kender så godt, eller starte på en frisk.