Knocked Up

Judd Apatow, USA, 2007

130 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Frarådes børn under 7 år
Vurdering Filmen er fortalt i et roligt tempo og har en humoristisk og varm grundstemning. Filmens temaer kredser om sex, men da de ikke er pornografiske vurderes de ikke at virke skræmmende. I en scene skildres et voldsomt jordskælv. I en anden scene er hovedpersonerne på strip bar, og endelig skildres en fødsel detaljeret og tæt på. Disse scener kan virke skræmmende på de yngste børn. Det vurderes derfor, at filmen kan virke skræmmende på børn under 7 år.
Dansk titel Knocked Up
Original titel Knocked Up
Instruktør Judd Apatow
Producent Judd Apatow, Shauna Robertson, Clayton Townsend
Produktionsland USA
Produktionsselskab Universal Studios
Dansk distribution United International Pictures
Tekniske data 3539 meter, Technicolor, Dolby digital stereo
Vurderingsdato 29.08.2007
Dansk biografpremiere 07.09.2007
Synopsis Ben Stone er måske en drømmer, der tror, han kan score kassen ved at lave en smart hjemmeside og derudover så lidt som muligt ud over at ryge lidt marihuana. Men han er ikke ligefrem en drømmefyr set med Alison Scotts øjne. Men den aften, hvor hun er ude og fejre sin forfremmelse på TV-stationen sammen med sin søster, er hun faldet i snak med Ben, netop da søsteren må tage hjem. De fester videre, og efter drinks og dans ender de i hendes seng. En rodet, beruset affære, som Alison helst vil glemme, ligesom Bens telefonnummer. Men da morgenkvalmen indfinder sig nogle uger senere, finder hun alligevel nummeret frem. Nu skal Alison på tærsklen til sin drømmekarriere og Ben på tærsklen til, nåh ja, ikke til ret meget mere end en forlænget teenagetilværelse, beslutte, hvad de skal stille op. Har skæbnen bestemt dem for hinanden og et trygt ægteskab som det, Alisons søster har (tror hun da), eller er de to uforenelige størrelser, der bare må tage konsekvenserne af et tilfældigt møde?
Kommentar Målgruppe: unge og voksne