Kursk

Thomas Vinterberg, Belgien, 2019

118 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 15 år
Vurdering Filmen har en dramatisk og katastrofepræget grundstemning. Der er mange dramatiske og nervepirrende scener med undervandseksplosioner og en besætning, der kæmper desperat for deres liv i en ubåd.
I flere scener ses torpedoer eksplodere, vand der fosser ind, døde mennesker og skræmte mennesker i voldsom følelsesmæssig affekt, som er i fare for at drukne eller dø af iltmangel. I en scene ses en mand, der er ved at blive kvalt. I en anden scene overværer en lille dreng en masse desperate kvinder, der råber op og græder. Selvom det dramatiske indhold ikke er stærkt udpenslet, vil den pinefuldt langvarige indespærring af mennesker i livsfare kunne virke ubehagelig og skræmmende på de yngste i aldersgruppen 11-15 år. Filmen får derfor en 15-årsgrænse.
Dansk titel Kursk
Original titel Kursk
Instruktør Thomas Vinterberg
Produktionsland Belgien,Luxembourg
Produktionsselskab Belga Productions
Dansk distribution United International Pictures
Vurderingsdato 30.10.2018
Dansk biografpremiere 24.01.2019
Synopsis Kursk, en russisk ubåd, synker efter en eksplosion. 24 af de 118 mænd ombord overlever, og snart kan hele verden høre dem banke på skroget nede fra dybet. Men hvem skal redde dem? Russerne selv mangler udstyret, og hvordan vil det se ud, hvis de tager imod hjælp fra et vestligt land som England?
Dramaet er baseret på den sande russiske tragedie fra 2000, hvor ubåden Kursk (K-141) forulykkede på 108 meters dybde.