Kys mig, for fanden

Stian Kristiansen, Norge, 2013

93 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 11 år
Vurdering Filmen har en let grundstemning, men er også ind imellem trist og alvorsfuld, ikke mindst på grund af den forvirrede hovedperson - en teenager, der kæmper med sit følelsesliv. Hertil kommer, at den indeholder enkelte dramatiske scener med fx mobning og voldsomme følelsesudbrud. I én scene holder en gruppe unge mennesker fest på en strand, og en dreng tvinges til at drikke så meget vodka, så han falder bevidstløs omkuld, hvorefter en flok andre drenge tager bukserne af ham og placerer forskellige genstande mellem hans baller. I en anden voldsom scene bliver den kvindelige hovedperson overfaldet af en dreng, som truer med at hæfte hendes skamlæber sammen. Det vurderes, at filmen kan virke skræmmende på børn under 11 år.
Dansk titel Kys mig, for fanden
Original titel Kyss meg for faen i helvete
Instruktør Stian Kristiansen
Produktionsland Norge
Produktionsselskab Motlys
Dansk distribution Filmbazar
Vurderingsdato 29.04.2015
Dansk biografpremiere 07.05.2015
Synopsis Den 17-årige Tale bor i en norsk provinsby. Hun vil gerne være skuespiller og øver sig målrettet med sin amatørteatergruppe. Da de mangler en teaterkyndig til at hjælpe dem med at sætte et ambitiøst stykke op, påtager den ældre, fordrukne skuespiller Lars sig modvilligt rollen som instruktør. Han gør dog livet surt for alle, da han udpeger fodboldbøllen Vegard til at spille førsteelsker. Tale skal spille overfor Vegard og er meget utilfreds. Men snart begynder teaterstykket og virkeligheden at blande sig med hinanden, og Tale bliver ramt af følelser, der kommer meget bag på hende.