The last days

James Moll, USA, 1998

86 min.U/Dokumentarfilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 11 år
Vurdering Filmens tema er om udslettelse og adskillelse på grund af krig. Filmen indeholder nogle få autentiske klip fra 2. verdenskrigs kz-lejre. I scenerne ser man lig i stakke og lig, som smides i bunker. I et andet klip ser man nogle meget udsultede overlevende, og i et meget uskarpt og sort/hvidt klip ser man på afstand en henrettelse. Disse elementer kan virke skræmmende på børn under 11 år.
Filmen er berørende og tankevækkende for alle uanset alder, men den skønnes ikke at være skræmmende for børn og unge over 11 år, fordi den er fortalt i et meget roligt tempo uden brug af voldsomme effekter. De historiske autentiske klip, som er placeret midt i filmen, er af kort varighed og for det meste vist i sort/hvid. Filmens slutning er rolig med scener af de medvirkende i hyggeligt selskab med deres familier.
Dansk titel The last days
Original titel The last days
Instruktør James Moll
Producent Ken Lipper, June Beallor
Produktionsland USA
Produktionsselskab Ken Lipper/June Beallor Production
Dansk distribution Camera Film
Tekniske data 35 mm, Widescreen, Farve, Dolby
Vurderingsdato 20.09.2000
Dansk biografpremiere 22.09.2000
Synopsis Fem ungarske jøder, i dag bosat i USA, fortæller hvordan de overlevede Holocaust.