Limitless

Neil Burger, USA, 2011

105 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 15 år
Vurdering Filmen indeholder flere dramatiske optrin, hvor personer forfølges, bankes og myrdes. I en scene bliver en myrdet mand fundet i en lejlighed, i en anden scene modtager en central karakter en papkasse med nogle afskårne hænder, og i en relativt voldsom slagsmålsscene bliver en mand myrdet med en kbiv og en anden mand får en kanyle i øjet. Sidstnævnte scene er relativt blodig og brutal, og filmen vurderes derfor at kunne virke skræmmende på børn under 15 år.
Dansk titel Limitless
Original titel Limitless
Instruktør Neil Burger
Producent Leslie Dixon, Ryan Kavanaugh, Scott Kroopf
Produktionsland USA
Produktionsselskab Many Rivers Productions
Dansk distribution Nordisk Film Biografdistribution
Tekniske data 2874 meter
Vurderingsdato 08.04.2011
Dansk biografpremiere 21.04.2011
Synopsis Den unge forfatter Eddie Morra lider af en dyb, nedslående kronisk skriveblokade. Men en dag får han chancen for at prøve et nyt kemisk produkt, der udvider hans hjernekapacitet til 100 %. Pludselig kan Eddie huske alt, han nogensinde har læst, hørt eller set, kan lære et fremmed sprog på en dags tid, forstå og forbedre avancerede ligninger og jorde hvem som helst i hvilket som helst emne så længe han tager NZT hver dag. Det varer ikke længe inden han tager Wall Street med storm, ved at forvandle en mindre portefølje til millioner. Hans evner bliver også bemærket af milliardæren Carl Van Loon, der ansætter ham til at styre en gigantisk handel. Men al den succes bringer også Eddie i søgelyset for gangstere, der vil gøre hvad som helst for at få fingrene i hans lager af NZT. Og samtidig sætter bivirkningerne ind med fuld styrke.