Ringenes herre - Eventyret om ringen

Peter Jackson, USA, 2001

179 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 11 år
Vurdering Filmen indeholder mange scener med en uhyggelig stemning. Flere af hovedpersonerne bliver truet og såret i kamp med forskellige skræmmende uhyrer. I kampene er der også mange, der dør. Man ser flere gange personer, der bliver forvandlet til uhyggelige og truende væsener. I flere intense scener bliver hovedpersonerne truet af onde kræfter i form af klipper, der falder sammen, sneskred mv. Disse scener kan være skræmmende for børn under 11 år. Da filmen foregår i et eventyrunivers skønnes den ikke at virke skræmmende på børn over 11 år.
Dansk titel Ringenes herre - Eventyret om ringen
Original titel The Lord of the Rings: The Fellowship of the Ring
Instruktør Peter Jackson
Producent Peter Jackson, Barrie M. Osborne, Tim Sanders
Produktionsland USA,New Zealand
Produktionsselskab New Line Cinema, The Saul Zaentz Company, WingNut Films
Dansk distribution SF Studios, Filmcompagniet - SF Film, Warner og Twentieth Century Fox
Tekniske data 4888 meter, 35 mm, Cinemascope, Farve, Dolby
Vurderingsdato 03.12.2001
Dansk biografpremiere 19.12.2001
Synopsis Filmen er en filmatisering af det klassiske eventyr om ringenes herre. Hobitten Bilbo kommer i besiddelse af en kraftfuld ring. Han overlader ringen til sin nevø Frodor, som får i opdrag at destruere ringen for at redde verden. Han samler en gruppe følgesvende, og drager afsted.
Kommentar Børn på 9-10 år holder hænderne for øjnene når de ser RINGENES HERRE

Medierådet for Børn og Unge har givet RINGENES HERRE "Tilladt for børn over 11 år."
Filmen er en heroisk historie om, hvordan hjertets renhed besejrer ondskaben. Da den også er befolket med troldmænd, elverfolk, hobitter og andre sære væsener, appellerer den til et bredt publi-kum - men Medierådet for Børn og Unge vil fraråde forældre at tage børn under 11 år med ind og se denne film.

Børn på 9-10 år, der har set filmen før premieren, har mere siddet med hænderne for øjnene end fulgt med på lærredet. Filmen indeholder en række uhyggelige og voldelige scener, men grundet det mytiske og distancerende eventyrunivers har filmen ikke fået en højere vurdering.

Medierådet for Børn og Unge vil derfor kraftigt advare mod at betragte RINGENES HERRE som en Harry Potter nr. 2.

Medierådet for Børn og Unges ledsageregel indebærer, at børn, der er fyldt 7 år, må se filmen i føl-ge med en voksen. En række børn vil nok være meget interesserede, så det er op til de enkelte for-ældre at vurdere barnets modenhed og interesse i forhold til, at der vises frygtindgydende kampsce-ner med voldsomme chokeffekter på både lyd - og billedsiden.

Børn, der selv har læst bogen eller fået læst bogen op, børn, der spiller Dungeons and Dragons, ad-venturespil og magic cards vil være bedre rustet til filmen end børn, der ikke kender dette univers.

RINGENES HERRE har danske undertekster og varer 3 timer, så man skal både kunne læse og kunne fastholde interessen over en længere periode. Filmen er altså ikke med dansk tale.