De elskende passagerer

Pedro Almodóvar, Spanien, 2013

90 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Frarådes børn under 7 år
Vurdering Filmen har en gennemgående humoristisk stemning med meget dialog. En række scener er præget af sex - dels i dialogen og dels i handlinger, som dog ikke er udpenslet. Brug af narkotika indgår også i handlingen. I én scenen stikker en mand en lussing til en kvinde. I en anden står en kvinde i en position, som vil hun kaste sig ud fra en bro. Da ingen af scenerne imidlertid er særligt dramatiske og da de er omgivet af komiske optrin, vurderes det, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 7 år.
Dansk titel De elskende passagerer
Original titel Los amantes pasajeros
Instruktør Pedro Almodóvar
Producent Agustín Almodóvar, Esther García
Produktionsland Spanien
Produktionsselskab El Deseo
Dansk distribution United International Pictures
Vurderingsdato 03.05.2013
Dansk biografpremiere 27.06.2013
Synopsis Et passagerfly cirkler over Toledo. En teknisk fejl har ødelagt landingsstellet, så nu venter de på, at en bane bliver ryddet til en nødlanding. Men alle lufthavne er spærret. Om bord stiger nervøsiteten blandt besætningen, der er klar over krisen. Passagererne på turistklasse har de pacificeret med sovemedicin, mens Business Class passagererne brokker sig. Og purseren KAN simpelthen ikke lyve. Heldigvis fortæller en clairvoyant, at hun ikke føler død¿ men til gengæld, at hun vil miste sin mødom. Og der kommer mere af den slags, da stewarderne mikser en seriøs cocktail, der får passagererne til at åbne for sluserne. Der bliver afsløret artige sager om affærer, underslæb, seksuelle præferencer, afpresning og familietraumer. Og sunget en rask lille fællessang.