The Lovely Bones

Peter Jackson, USA, 2009

135 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 15 år
Vurdering Filmen indeholder mange sekvenser med en ildevarslende og dramatisk stemning. Den indeholder scener med forfølgelser, overfald, overgreb og afstraffelse samt scener med døde personer, der er blevet overfaldet og myrdet. Filmen indeholder desuden scener, der antyder mishandling og mord. Dette skildres i dramatiske og mareridtsagtige scener, hvor hovedpersonen bl.a. genoplever de hændelser, der er forbundet med mishandlingen og mordet på hende selv. De filmiske virkemidler i flere af scenerne benytter avancerede gysereffekter, der forstærker virkningen af angst og dramatik. Filmen vurderes derfor til at kunne virke skræmmende på børn under 15 år.
Dansk titel The Lovely Bones
Original titel The Lovely Bones
Instruktør Peter Jackson
Producent Carolynne Cunningham, Peter Jackson, Aimée Peyronnet, Frances Walsh
Produktionsland USA,New Zealand,Storbritannien
Produktionsselskab Paramount
Dansk distribution United International Pictures
Vurderingsdato 12.02.2010
Dansk biografpremiere 11.03.2010
Synopsis Susie er blot 14 år, da hun bliver offer for en forbrydelse. Forbrydelsen er så grusom, at hun flygter fra den. Hun nægter at erkende, at det er slut, at hun er død. Frem for at forlade denne verden og gå videre forbliver hun i sin egen verden, hvorfra hun kan følge med i, hvad hendes efterladte gør; hvordan de håndterer sorgen over hendes forsvinden og uvisheden om hendes skæbne.