The Lucky One

Scott Hicks, USA, 2012

101 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 11 år
Vurdering Filmen har en romantisk og afdæmpet grundtone, men indledes med en række krigsscener, der indeholder skyderier, eksplosioner og nærbilleder af angste mennesker og soldater i kamp. Senere i filmen ses en dramatisk scene, hvor en mand forsøger at redde et barn fra at drukne, men selv kommer til skade, da en træhytte styrter ned over ham. Da filmens øvrige forløb er så roligt, og da kampe og ulykker ikke fremstilles udpenslet, vurderes det at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år.
Dansk titel The Lucky One
Original titel The Lucky One
Instruktør Scott Hicks
Producent Denise Di Novi, Kevin McCormick
Produktionsland USA
Produktionsselskab Warner Bros. Pictures
Dansk distribution Filmcompagniet - SF Film, Warner og Twentieth Century Fox
Vurderingsdato 29.02.2012
Dansk biografpremiere 07.06.2012
Synopsis Marinesoldaten Logan vender hjem fra sin tredje tjenesteperiode i Irak, og med sig har han den ene genstand, han mener har holdt ham i live ¿ et fotografi, han fandt af en kvinde, som han aldrig har mødt. Efter at have fundet ud af, at hun hedder Beth, og hvor hun bor, dukker han op på hendes dørtrin og ender med at tage et job på hendes families hundekennel. På trods af hendes indledende skepsis og komplikationer i hendes liv udvikler de to følelser for hinanden. Måske kunne Beth være meget mere end Logans skytsengel.