Lykke

Jesper W. Nielsen, Danmark, 2010

573 min.

Aldersgrænse Tilladt for alle
Vurdering Serien er fortalt i en varm og humoristisk tone. Enkelte afsnit indholder lettere dramatiske scener. I en scene falder en mand ned fra en tag, i en anden føler en unge kvinde sig forfulgt, i en tredje overfalder en mand en kvinde og tager kortvarigt kvælertag på hende og i en fjerde truer en mand en kvinde med en kniv. Scenerne er alle kortvarige, og i ingen af dem anvendes der dramatiske virkemidler på lyd eller billedside. Desuden kommer ingen til skade, og langt de fleste af scenerne forløses med humor. Det vurderes derfor, at serien ikke vil kunne virke skræmmende på børn og unge.
Dansk titel Lykke
Original titel Lykke
Instruktør Jesper W. Nielsen
Produktionsland Danmark
Produktionsselskab DR
Dansk distribution Nordisk Film Distribution A/S (DVD)
Vurderingsdato 23.05.2011
Synopsis Centralt i handlingen står tvillingerne Lykke og Thomas. Som ti-årige mistede de to deres forældre under omstændigheder, tvillingerne helst ikke taler om. De to søskende har reageret vidt forskelligt på tabet. Thomas har igennem flere år været i behandling for depression, mens Lykke derimod har fokuseret på karrieren. I seriens begyndelse søger hun job i kommunikationsafdelingen hos medicinalgiganten SanaFortis, hvor hun satser på en kometkarriere.
Hos SanaFortis er man specialister i udvikling og fremstilling af psykofarmaka. Nu haster det med at få et nyt produkt på markedet. Men SanaFortis kæmper med en irriterende og insisterende modstander, psykiateren Anders Assing, der udnytter enhver chance til at lufte sine anti-medicinske holdninger.
Lykkes kamp for karrieren og kampen mod Anders Assing og alt hans væsen er seriens lange fortælling. Suppleret af Thomas´ kamp for at komme ud af taberrollen, og SanaFortis kamp for overlevelse.
Dvden indeholder følgende afsnit: Fisken, Hunden, Musen, Aben, Fluen, Geden, Edderkoppen, Ræven, Katten og Hesten.