Mad Max: Fury Road

George Miller, Australien, 2015

120 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 15 år
Vurdering Filmen har en særdeles dyster, mørk og urovækkende grundstemning. Den skildrer en dæmonisk og ondskabsfuld verden og indeholder utallige scener med drab, voldsomme kampe og mennesker og uhyggelige figurer, som ligger under for eller kæmper mod onde magter. I en indledende scene kravler den mandlige hovedperson ud af et bilvrag, og man ser i et flashback en lille pige blive ramt af en bil, og manden bære den døde pige i sine arme. I en anden scene hallucinerer samme mandlige hovedperson, og man ser i hurtige klip en række ansigter - bl.a et barneansigt - som forvandles og får et dæmonisk udseende. I en tredje scene ses en række unaturligt fede kvinder, som er lænket til stole med en form for malkemaskiner på brysterne. Nogle af kvinderne sidder med små krøblinge af babyer i armene. Hertil kommer en række meget blodige kampscener, hvor mennesker bliver mast mellem biler, spiddet i ansigt og krop eller på anden måde lemlæstet. Det vurderes, at filmen kan virke skræmmende på børn under 15 år.
Dansk titel Mad Max: Fury Road
Original titel Mad Max: Fury Road
Instruktør George Miller
Produktionsland Australien,USA
Produktionsselskab Kennedy Miller Productions
Dansk distribution Filmcompagniet - SF Film, Warner og Twentieth Century Fox
Vurderingsdato 20.04.2015
Dansk biografpremiere 14.05.2015
Synopsis Plaget af sin turbulente fortid er Mad Max overbevist om, at den bedste måde at overleve på, er kun at kæmpe for sig selv. Ikke desto mindre suges han hurtigt ind i en gruppe, der flygter på tværs af ørkenlandskabet i en kampvogn styret af hærføreren Furiosa. De forsøger at slippe væk fra en fæstning, som tyrannisk kontrolleres af Immortan Joe, der giver indtryk af at være en slags udødelig halvgud, men i virkeligheden er døende. Furiosa er stukket af med noget uerstatteligt - og Immortan Joe samler alle sine folk og forfølger hensynsløst oprørerne i et højoktan-ræs på livet.