Magi i luften

Simon Staho, Danmark, 2011

88 min.DK/SpillefilmUngdomsfilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 15 år
Vurdering Filmen er domineret af en meget eksplicit og direkte seksuel sprogbrug og rummer scener, hvor indtagelse af rusmidler som kokain og alkohol forherliges som et selvfølgeligt og positivt element i 15-16 åriges undgdomskultur. Fx. drikker en 16 årig pige i en scene ensomt shots på en voksenbar, da hun skal dulme smerterne efter at være blevet vraget af den hun er forelsket i. Og i en anden scene fejres en seksuel debut med champagne. Disse elementer vurderes at være uegnede for børn i 11 og 12 års alderen, som ikke vurderes at ville være i stand til at afkode filmens hypede og ironiske distance til sex og rusmidler.
Dansk titel Magi i luften
Original titel Magi i luften
Instruktør Simon Staho
Producent Jonas Frederiksen
Produktionsland Danmark
Produktionsselskab Zentropa Entertainments
Dansk distribution Nordisk Film Biografdistribution
Tekniske data 2399 meter, 35 mm, 2,35:1 Scope, Dolby SR
Vurderingsdato 20.06.2011
Dansk biografpremiere 23.06.2011
Synopsis Daniel, Lina, Stefan og Terese er 16 år. De er verdens bedste venner og på vej ud i natten... - en nat som alle andre, og alligevel som ingen anden! For når solen står op, vil deres liv være forvandlet for altid... Daniel er håbløst forelsket i Lina, men Lina er håbløst forelsket i sig selv - og i rockstjernen, Niklas Ravn. Terese vil give sin mødom til Stefan, men Stefan vil hellere ud af skabet... ud til Daniel, som i øvrigt heller ikke er helt afvisende overfor Terese... Fire unge sætter deres følelser og drømme på spil i løbet af en enkelt hæsblæsende nat.