Troldmandens nevø

Richard Holthouse, , 2010

93 min.

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 11 år
Vurdering Filmen foregår i et hverdagsmiljø og er fortalt i et roligt tempo uden brug af stærke virkemidler. Den har dog en række scener med en ildevarslende stemning, overfald og mord. I en dramatisk scene ses en mand blive slået ned bagfra med en skovl, i en anden overfaldes og slås en mand gentagne gange med en ilddrager. I en tredje scene ses en mand omkomme. Da dette ikke skildres detaljeret eller meget blodigt, vurderes filmen kun at kunne virke skræmmende på børn under 11 år.
Dansk titel Troldmandens nevø
Original titel The Magicians Nephew
Instruktør Richard Holthouse
Produktionsselskab All Media Inc.
Dansk distribution SF Film A/S
Vurderingsdato 15.03.2010
Synopsis Ernest Balliol ejer et firma, der sælger okkult materiale. Han befinder sig midt i en bitter strid med Aloysius Wilmington, der ligesom Balliol er medlem af Midsomers Magiske Selskab. Da Wilmington opfører et trylleshow for en gruppe børn, falder hans kvindelige assistent pludselig død om. Nogen har smurt gift på Wilmingtons redskaber, men hvem og hvorfor? Barnaby og Jones går på jagt efter svaret.