Med livet som indsats

Asger Leth, USA, 2012

102 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 11 år
Vurdering Filmen veksler mellem perioder af anspændthed og hæsblæsende action. Der er scener med slagsmål og afbankning, hvor fastlænkede personer bliver slået. En bil bliver knust af et tog under en biljagt og vi oplever tæt på at flere personer blive skudt ned. En stor del af handlingen udspiller sig på en højtliggende gesims på et hus, hvor hovedpersonen er kravlet ud. Han truer med selvmord og er i adskillige situationer ved at styrte i dybet. Da hovedpersonens ophold på gesimsen imidlertid beskrives mere som farefuldt end som et fortvivlet oplæg til selvmordsforsøg, og da filmen ender positivt for "de gode", som vi har lært ret indgående at kende, skønnes det, at filmen kun kan virke skræmmende på børn under 11 år.
Dansk titel Med livet som indsats
Original titel Man on a Ledge
Instruktør Asger Leth
Producent Lorenzo di Bonaventura, Mark Vahradian
Produktionsland USA
Produktionsselskab Summit Entertainment
Dansk distribution Nordisk Film Biografdistribution
Vurderingsdato 25.01.2012
Dansk biografpremiere 09.02.2012
Synopsis En forbryder på flugt truer med at springe i døden fra toppen af et hotel på Manhattan. Der slås alarm og snart samles både politi, indsatsstyrker og brandvæsen under manden. En kvindelig politipsykolog bliver sat på den farlige opgave at snakke manden fra sine dødelige planer og væk fra kanten. Men alt i mens storbyens styrker er samlet om en tilsyneladende desperat mand, er hans bror i færd med en ekstremt indbringende ¿ og farlig ¿ forbrydelse.