Maps to the Stars

David Cronenberg, Canada, 2015

111 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 15 år
Vurdering Filmen har en dramatisk grundstemning. Den indeholder en række angstprægede scener, hvor mennesker ser og taler med afdøde personer der hjemsøger dem. I en meget blodig scene slås en kvinde ihjel med en tung genstand. I en anden scene tæver en far løs på sin datter. I endnu en scene skubbes et brændende menneske i en pool. Det vurderes at scener som disse vil kunne virke skræmmende på børn og unge under 15 år.
Dansk titel Maps to the Stars
Original titel Maps to the Stars
Instruktør David Cronenberg
Produktionsland Canada,USA,Frankrig,Tyskland
Produktionsselskab Prospero Pictures
Dansk distribution United International Pictures
Vurderingsdato 25.02.2015
Dansk biografpremiere 26.03.2015
Synopsis Diskretion er en selvfølge, men det er ellers ikke så lidt limo-chaufføren finder ud af om stjerners liv i Hollywood. Der er f.eks. den efterhånden midaldrende diva Havana Segrand, der endelig tror, hun kan overtrumfe sin berømte mor ved at spille hendes rolle i en genindspilning af moderens største succes – men nu ser rollen gå til en yngre model. Og der er mode-psykologen Dr. Weiss, der sælger almindeligheder som dyb visdom og i øvrigt lever højt på sin 13-årige søns succes som barnestjerne. Og ser stort på hans forbrug af alkohol og stoffer. Der er også den ’fortabte’ datter, som Dr. Weiss fik sikkert anbragt på en lukket afdeling, men hun dukker nu op igen. Som assistent for Havana. Bare følg kortet til stjernerne …