Disorder

Alice Winocour, Frankrig, 2015

100 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 15 år
Vurdering Filmen har en meget intens, spændingsmættet og ildevarslende grundstemning, og hovedfiguren skildres gennemgående som en stærkt foruroliget, truet og mentalt ustabil person. Der er flere voldsomme scener med blodige slagsmål og uhyggelige scener, hvor maskeklædte personer overfalder hovedfigurerne; heriblandt et barn. I én voldsom scene får en person smadret sit ansigt gentagende gange ned i et bord, og man ser blodet sprøjte og løbe fra hans hoved. Det vurderes, at filmen kan virke skræmmende på børn under 15 år.
Dansk titel Disorder
Original titel Maryland
Instruktør Alice Winocour
Produktionsland Frankrig,Belgien
Produktionsselskab Dharamsala
Dansk distribution 41Shadows Productions
Vurderingsdato 08.07.2016
Dansk biografpremiere 04.08.2016
Synopsis Eks-soldaten Vincent hyres til at beskytte en velhavende libanesisk våbensælgers barn og hustru, mens han er på forretningsrejse. Trods den tilsyneladende ro i den luksuriøse kæmpevilla, Maryland, i Frankrig, fornemmer Vincent en udefrakommende trussel. Vincent lider samtidigt af post-traumatisk stress fra sin tjeneste i Afghanistan, hvilket underbygger en konstant frygt om hans mentale tilstand og evnen til at bedømme situationen. Er Vincent blevet paranoid eller er der nogen ude efter dem?