Mary og troldkvindens blomst

Hiromasa Yonebayashi, Giles New, Japan, 2019

103 min.U/SpillefilmBørnefilm, Animation

Aldersgrænse Frarådes børn under 7 år
Vurdering Filmen har en magisk og let dramatisk stemning. Der er en række scener med let dramatisk og truende indhold. I flere scener bliver hovedkaraktererne forfulgt af fjendtligtsindede væsner. I andre scener lokkes hovedkarakteren ind i en tåget og dunkel skov med forheksede blomster. I en scene ses en masse figurer med mærkelige, let uhyggelige masker for ansigtet. I flere scener ses forheksede dyr indespærret i små bure, og hovedkaraktererne trues og tages til fange af en troldkvinde.
Da filmen er animeret og foregår i et eventyrunivers, da hovedkarakteren er handlekraftig og da de dramatiske hændelser forløses positivt vurderes det, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 7 år.
Dansk titel Mary og troldkvindens blomst
Original titel Meari to majo no hana
Instruktør Hiromasa Yonebayashi, Giles New
Produktionsland Japan
Produktionsselskab Amuse
Dansk distribution Angel Scandinavia
Vurderingsdato 10.10.2018
Dansk biografpremiere 03.01.2019
Synopsis Mary er flyttet ud på landet for at bo hos sin grandtante Charlotte. Mary har dog meget svært ved at falde til i sine nye omgivelser, der hverken byder på de store eventyr eller nye venner. En dag forfølger hun en mystisk kat ind i en nærliggende skov, hvor hun opdager et gammelt kosteskaft og en besynderlig lysende blomst. Blomsten viser sig hurtigt at være magisk og før Mary ved af det, flyver kosteskaftet hende højt op over skyerne og afsted til en magisk skole for troldmænd og troldkvinder. Her møder Mary skolens rektor Madam Mumlegøg og den geniale Doktor Dee. Men bag den fortryllende overflade lurer skumle planer om magiske eksperimenter og kræfter, selv ikke den mægtigste troldkvinde kan styre!