Min bedste fjende

Oliver Ussing, Danmark, 2010

93 min.DK/SpillefilmBørnefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 11 år
Vurdering Filmen har i perioder en dramatisk, dyster og voldelig stemning og indeholder flere scener med mobning, trusler, overfald og torturlignende afstraffelser mellem store børn. I en scene bankes en dreng gentagne gange meget voldsomt med en jernstang og ses efterfølgende i et kortere klip liggende forslået og blødende. De filmiske virkemidler er gennemgående afdæmpede, og der dvæles ikke ved detaljer i de voldelige og blodige scener, hvorfor filmen vurderes kun at kunne virke skræmmende på børn under 11 år.
Dansk titel Min bedste fjende
Original titel Min bedste fjende
Instruktør Oliver Ussing
Producent Elise Lund Larsen, Vibeke Vogel
Produktionsland Danmark
Produktionsselskab Bullitt Film
Dansk distribution Scanbox
Tekniske data 2539 meter
Vurderingsdato 29.03.2010
Dansk festivalpremiere 16.04.2010, Dagmar, CPH PIX forpremiere.
Dansk biografpremiere 03.06.2010
Synopsis Alf bor med sin lillesøster Emma og deres mor, der altid er på arbejde. I fritiden går Alf til ballet. I klassen har Mathias, Johannes og Alexander magten. Da de overfalder ham og smadrer hans ene tå, beslutter han at alliere sig med klassens absolutte underdog; insektsamleren og enspænderen, Toke. I al hemmelighed danner de to outsidere en klub som går ud på at planlægge aktioner, der ydmyger og ødelægger de populære elevers image, så klassens magthierarki ændres radikalt.