Agent Catwalk 2: Farlig og forrygende

John Pasquin, USA, 2005

116 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 11 år
Vurdering Filmen er en action komedie med en humoristisk grundstemning. Filmen indeholder dog flere dramatiske scener med væbnet bankrøveri, kidnapninger, slåskampe, skyderier og dødstrusler. Det vurderes derfor at filmen kan virke skræmmende på børn under 11 år.
Dansk titel Agent Catwalk 2: Farlig og forrygende
Original titel Miss Congeniality 2: Armed and Fabulous
Instruktør John Pasquin
Producent Sandra Bullock, Marc Lawrence
Produktionsland USA
Produktionsselskab Castle Rock Entertainment, Village Roadshow Pictures
Dansk distribution Sandrew Metronome
Tekniske data 3163 meter, 35 mm, 1,85:1 - Widescreen, Technicolor, DTS
Vurderingsdato 14.03.2005
Dansk biografpremiere 01.04.2005
Synopsis Det er tre år siden, at FBI-agenten Gracie Hart under landsdækkende tv-transmission - fik afværget en katastrofe ved den store skønhedskonkurrence Miss United States. Siden da er det ikke gået så godt. Hun har lige slået op med kæresten. Og på grund af hendes stunt ved skønhedskonkurrencen er det ikke nemt at være undercover-agent. Hun bliver hele tiden genkendt! FBI overtaler Gracie til at blive deres officielle talskvinde, hvilket hun nødtvunget accepterer. Indtil hun finder ud af, at det rent faktisk er rigtig skønt med al den opmærksom. Hendes partner Sam Fuller synes derimod, at hun er ved at blive en ren FBI-Barbie. Men da Gracies ven - vinderen af sidste års skønhedskonkurrence - Cheryl bliver kidnappet i Las Vegas, vil hun naturligvis hjælpe. FBI vil ikke have, at der sker noget med deres største pr-aktiv og forbyder hende derfor at deltage i efterforskningen. Men når det kommer til at hjælpe ens venner, holder Gracie sig ikke tilbage.