Mission: Impossible - Ghost Protocol

Brad Bird, USA, 2012

133 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 15 år
Vurdering Filmen rummer talrige actionscener med voldsomme slagsmål, biljagter, skuddueller, eksplosioner og drab. Der benyttes særdeles voldsomme billed- og lydeffekter i disse scener. En scene i filmen er blodigt udpenslet, hvor to mænd i forbindelse med et pludseligt angreb på en bil skydes igennem hovedet og blodig hjernemasse ses og høres splaske op på bilvinduer. Selvom den blodige vold er kortvarig, og filmen holder sig indenfor actiongenrens urealistiske rammer, vurderes scenen at ville kunne virke skræmmende på 11-12 årige børn. Filmen vurderes derfor at ville kunne virke skræmmende på børn og unge under 15 år.
Dansk titel Mission: Impossible - Ghost Protocol
Original titel Mission: Impossible - Ghost Protocol
Instruktør Brad Bird
Producent J.J. Abrams, Bryan Burk, Tom Cruise
Produktionsland USA,Forenede Arabiske Emirater
Produktionsselskab Paramount Pictures
Dansk distribution United International Pictures
Vurderingsdato 10.01.2012
Dansk biografpremiere 26.01.2012
Synopsis Mission Impossible-teamet har aldrig eksisteret officielt og dets medlemmer har altid levet med, at den amerikanske regering til enhver tid ville nægte ethvert kendskab til dem, hvis deres mission fejlede. Men denne gang er det mere end en fejl, det er en katastrofe. En kuffert med koderne til det russiske atomvåbenarsenal forsvinder og i forsøget på at opspore den bliver Ethan Hunt fanget i en eksplosion, der ryster Den Røde Plads. Skandalen er for stor, og præsidenten iværksætter Ghost Protocol - opløsningen af Mission Impossible-teamet. Ethan står tilbage med en håndfuld agenter, han ikke selv har udvalgt, men med deres hjælp som eneste håb om at rense sit navn, og redde verden fra atomar ødelæggelse.