Mission: Impossible - Rogue Nation

Christopher McQuarrie, USA, 2015

126 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 11 år
Vurdering Filmen rummer intens action i højt tempo. De mange actionscener rummer slagsmål, drab, biljagter og eksplosioner, hvori billede- og lydeffekter anvendes voldsomt og hæsblæsende. Der indgår ydermere voldelige afhøringsscener, hvor filmens hovedperson afstraffes korporligt. Da Filmen imidlertid holder sig inden for genrens urealistiske rammer og ingen af de voldsomme scener udpensles blodigt eller grafisk, vurderes det således, at kun børn under 11 år vil kunne blive skræmt.
Dansk titel Mission: Impossible - Rogue Nation
Original titel Mission: Impossible - Rogue Nation
Instruktør Christopher McQuarrie
Produktionsland USA,Kina
Produktionsselskab Paramount Pictures
Dansk distribution United International Pictures
Vurderingsdato 17.07.2015
Dansk biografpremiere 30.07.2015
Synopsis I ‘Rogue Nation’ (Mission: Impossible 5) arbejder Ethan Hunt fortsat for det tophemmelige IMF (Impossible Missions Force), der desværre ikke er lige så hemmeligt, som det burde være.

Syndikatet, en international, forbryderisk organisation, er på sporet af agenterne, som de har tænkt sig at udrydde en efter en. Samtidig bryder CIA sig ikke om IMF’s metoder, så de vælger at opløse specialenheden, og den kompromisløse Hunt bliver sendt på flugt fra sine tidligere arbejdsgivere.

For at rense sit navn og stoppe Syndikatet må agenten hente hjælp fra både nye og gamle allierede, og situationen udmunder naturligvis i endnu en umulig opgave.