Moneyball

Bennett Miller, USA, 2011

133 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for alle
Vurdering Filmen er som helhed fortalt i et roligt tempo. Den indeholder enkelte dramatiske optrin, hvor personer skændes eller kaster med ting i raseri. Da denne aggression på intet tidspunkt udarter sig til vold eller til fysiske trusler mod andre personer, vurderes filmen dog ikke til at virke skræmmende på børn.
Dansk titel Moneyball
Original titel Moneyball
Instruktør Bennett Miller
Producent Michael De Luca, Rachael Horovitz, Brad Pitt
Produktionsland USA
Produktionsselskab Columbia Pictures
Dansk distribution Walt Disney Studios Motion Pictures, Denmark
Vurderingsdato 07.12.2011
Dansk biografpremiere 15.12.2011
Synopsis Billy Beane er direktør for baseballholdet The Oakland As. Det er ham, der sætter holdet og skaffer spillere og en dag går der noget meget vigtigt op for ham; selve grundlaget for baseballspillet er forældet. Med et minimalt budget må Beane finde andre veje, hvis hans hold skal overleve i kampen mod de mere velhavende klubber. Så han hyrer matematiknørden Peter Brand i et usædvanligt makkerskab, og de begynder at rekruttere spillere, som grundlæggende har evnerne, men som systemet har fravalgt af den ene eller anden grund. Så det handler ikke så meget om Baseball, men om at have evnerne og modet til at se uden for den konventionelle måde at gøre tingene på, hvis man skal have en chance i livet - og det bliver man ikke altid lige populær af.
Kommentar Målgruppen er unge og voksne