Poppers pingviner

Mark Waters, USA, 2011

94 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Frarådes børn under 7 år
Vurdering Filmen har en varm og humoristisk grundstemning, men den indeholder enkelte lettere actionprægede scener, der resulterer i en mild chokeffekt. Disse scener er akkompagneret af en lettere intens lydside. I en scene overrumples en mand af et vandfald, da han åbner døren til et rum fuld af vand. Han ryger med vandet og kommer til at hænge i armene ud over en trapperepos. I en anden scene glider en masse pingviner ned gennem en rotunde. Undervejs springer folk for ikke at blive ramt, og man ser her en mand, der hænger i armene på en kvinde med fare for at falde langt til jorden. Filmen indeholder flere af disse scener med let action, det vurderes derfor, at filmen kan virke skræmmende på børn under syv år.
Dansk titel Poppers pingviner
Original titel Mr. Popper's Penguins
Instruktør Mark Waters
Producent John Davis
Produktionsland USA
Produktionsselskab Davis Entertainment
Dansk distribution Filmcompagniet - SF Film, Warner og Twentieth Century Fox
Vurderingsdato 30.06.2011
Dansk biografpremiere 28.07.2011
Synopsis Hr. Popper er en ambitiøs forretningsmand, som er komplet uvidende om de vigtige ting i livet - lige indtil han arver seks pingviner, der forvandler hans stilfulde lejlighed til et snedækket eventyrland og vender op og ned på hans liv.