NABOspionen

Karla Von Bengtson, Danmark, 2017

77 min.DK/SpillefilmAdventureBørnefilm, Animation, Familiefilm

Aldersgrænse Tilladt for alle
Vurdering Filmen er præget af en dagligdagsdialog med en underliggende humor. Den indeholder nogle scener med en del action og lettere spænding bl.a. understøttet af musikken. Der er en række sort/hvide sekvenser med fantasier om overvågning og forfølgelser. Navnlig i en mareridtsagtig forfølgelse hen mod filmens slutning, er spændingen understreget. Handlingen udspiller sig imidlertid i et animeret univers, hvor ingen af personerne kommer alvorligt til skade, og hvor anspændte begivenheder hurtigt forløses. Det vurderes derfor, at filmen ikke indeholder elementer, som vil kunne virke skræmmende på børn.
Dansk titel NABOspionen
Original titel NABOspionen
Instruktør Karla Von Bengtson
Producent Mette Valbjørn Skøtt, Fie Ørnsø
Produktionsland Danmark
Produktionsselskab Copenhagen Bombay Rights 1 ApS
Dansk distribution Copenhagen Bombay Sales
Vurderingsdato 15.06.2017
Dansk biografpremiere 10.08.2017
Synopsis AC, Agathe Christine er 10 år. Hun vil gerne være privat detektiv og indretter sit eget kontor, i familiens pulterkammer. Hun er ligeglad med, at alle synes hun er underlig, det passer godt med hendes profil, som den ensomme detektiv. Men så en dag støder hun på en jævnaldrende dreng i den lokale kiosk. Han hedder Vincent og han er smuk og mystisk. En enspænder. Præcis som hun.
AC mærker et sug i maven og tager det som et varsel. Der er noget mystisk ved den dreng. Hun skrotter al anden efterforskning og sætter kræfterne ind i overvågningen af Vincent
Vinder af "bedste børnefilm på EFCA, European Children´s Film Association i 2017"