Lapland Odyssey

Dome Karukoski, Finland, 2010

90 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 11 år
Vurdering Filmen har en sort-humoristisk grundstemning. I en række hurtige klip, ser vi adskillige mennesker der hænger sig i et træ. Alvoren herved blødes dog op af en fortællers komiske kommentarer. I en ret voldsom scene, ses hovedpersonens forsøg på at pelse en ren, der viser sig at være levende. Han dolker den et utal af gange og oversprøjtes herved med blod. Kameraet fokuserer dog på manden og ikke renen, hvorved scenen kommer til at virke mindre makaber. Vi ser også en mand der gentagne gange tildeles elektrisk stød fra en kreaturstav. Det vurderes at scener som disse ikke egner sig for mindre børn, men på grund af den humoristiske vinkel ikke vil virke skræmmende på børn over 11 år.
Dansk titel Lapland Odyssey
Original titel Napapiirin sankarit
Instruktør Dome Karukoski
Producent Aleksi Bardy
Produktionsland Finland,Island,Sverige
Produktionsselskab Anagram Produktion
Dansk distribution Angel Films
Vurderingsdato 01.03.2011
Dansk biografpremiere 01.06.2011
Synopsis Kan man skaffe en digital tv-boks på én nat når man bor midt i ødemarken, uden at have en krone på lommen, og når man heller ikke ligefrem har opfundet den dybe tallerken? Det finder du ud af i Lapland Odyssey - en komedie om den unge fyr Janne, som bor in the middle of nowhere i det allernordligste Lapland.