Need for Speed

Scott Waugh, USA, 2014

130 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 11 år
Vurdering Filmen er i flere passager fortalt i et meget højt og actionpræget tempo. Den indeholder flere voldsomme billøb og -jagter, hvor biler kolliderer, flyver rundt og eksploderer. I enkelte af disse scener oplever man sammenstødene delvist indefra. Her får man korte indblik i, hvordan ulykken opleves inde fra førerhuset. Ingen af disse scener har dog en lydside af angste eller skrigende mennesker, og man ser ikke på noget tidspunkt konsekvensen af biluheldene. Selvom filmen opretholder et meget højt og til tider hæsblæsende actionniveau, vurderes det derfor, at den kun vil kunne virke skræmmende for børn under 11 år.
Dansk titel Need for Speed
Original titel Need for Speed
Instruktør Scott Waugh
Producent John Gatins, Patrick O'Brien, Mark Sourian
Produktionsland USA
Produktionsselskab DreamWorks SKG
Dansk distribution Nordisk Film Biografdistribution
Vurderingsdato 07.03.2014
Dansk biografpremiere 20.03.2014
Synopsis Efter at have tilbragt to år i fængsel for en dødelig trafikulykke, som han ikke var skyld i, sikrer Tobey Marshall sig en plads i det eksklusive ulovlige underground DeLeon cross nation race fra kyst til kyst i USA. Hvis han vinder løbet kan det ikke alene sikre ham adskillige millioner dollars, men også give ham mulighed for at få hævn over den mand, der fik hans bedste ven dræbt i den fatale ulykke. Problemet er, at der er nogen, der har sat en pris på hans hoved, så han skal ikke alene undgå politiet, men også de bounty hunters, der vil indkassere dusøren for ham, død eller levende.