The Neon Demon

Nicolas Winding Refn, Danmark, 2016

112 min.DK/SpillefilmGyser

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 15 år
Vurdering Filmen har en konfliktfyldt, utryg og uhyggelig grundstemning. Mange af figurerne præges af selvhad og tristhed, og de skildres i et gennemgående koldt og kynisk miljø. Der er flere makabre og blodige scener med overgreb, drab og sex. I én ubehagelig scene vågner en hovedfigur ved, at en mand stikker en kniv langt ned i hendes hals, så hun er ved at kvæles, og i en anden scene, som foregår i et lighus, kravler en kvinde op på et nøgent lig, som hun kysser og kærtegner, hvorpå hun onanerer siddende på liget. I en tredje scene ses en kvinde, som får et ildebefindende og kaster blod og kropsdele op, hvorefter hun skærer sig i maven og dør. Det vurderes, at filmen kan virke skræmmende eller grænseoverskridende på børn under 15 år.
Dansk titel The Neon Demon
Original titel The Neon Demon
Instruktør Nicolas Winding Refn
Producent Lene Børglum, Sidonie Dumas, Vincent Maraval
Produktionsland Danmark,Frankrig
Produktionsselskab Space Rocket Nation ApS
Dansk distribution Scanbox Entertainment Danmark A/S
Vurderingsdato 19.05.2016
Dansk biografpremiere 09.06.2016
Synopsis Da den unge fotomodel Jesse flytter til Los Angeles, bliver en gruppe kvinder i modebranchen hurtigt opslugt af hendes ungdommelighed - og de vil gøre, hvad det kræver for at blive som hende.