The New World

Terrence Malick, USA, 2005

136 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 11 år
Vurdering Filmen har i perioder en dramatisk og sørgelig stemning. I flere scener ses kampe mellem indianere og engelske kolonister, hvor adskillige personer bliver dræbt. I andre scener ses personer blive skudt ned eller pisket. I en sørgelig scene mister en lille dreng desuden sin moder. Da der ikke vises blodige detaljer i filmens voldsomme scener, vurderes det, at den kun vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år.
Dansk titel The New World
Original titel The New World
Instruktør Terrence Malick
Producent Sarah Green
Produktionsland USA
Produktionsselskab New Line Cinema
Dansk distribution SF Studios, Filmcompagniet - SF Film, Warner og Twentieth Century Fox
Tekniske data 3720 meter, Panavision, Technicolor, Dolby, Sony Dynamic Digital Sound
Vurderingsdato 16.02.2006
Dansk biografpremiere 24.02.2006
Synopsis Et storslået episk eventyr om de første spæde møder mellem de europæiske nybyggere og de indfødte i forbindelse med grundlæggelsen af Jamestown. I 1607 lægger tre skibe med 103 mænd, kvinder og børn ombord til ved den nordamerikanske kyst. Ombord på skibet er John Smith, der er dømt til døden. Men da Kaptajn Newport indser, at de får brug for mænd som John Smith, bliver han løsladt. Alt for sent opdager nybyggerne, at de er landet i en verden styret af den magtfulde høvding Powhatan. For Newport og hans folk er det den nye verden, men for Powhatan og hans folk, er det den eneste verden, de kender til.