Nicolas' Gift

Robert Markowitz, , 1998

86 min.

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 11 år
Vurdering Filmen behandler et sørgeligt tema - et barns tragiske død, og familiens overvejelser vedr. organ donation. Det meste af filmen foregår i et meget roligt tempo, men i en enkelt scene (biljagten) er lydsiden voldsom samtidig med at billedsiden viser maskerede banditter der skyder mod en kørende bil, hvorved ruderne splintrer. Filmens overordnede tema - donation af organer - vil være svært at forstå for mindre børn, især sammenholdt med billedet af den lille dreng, som de måske har identificeret sig med i starten af filmen.
Filmen får derfor som samlet vurdering tilladt for børn over 11 år.
Dansk titel Nicolas' Gift
Original titel Nicolas' Gift
Instruktør Robert Markowitz
Produktionsselskab Lux Vide Italien
Dansk distribution Scanbox Entertainment Danmark A/S
Vurderingsdato 28.01.2000
Synopsis Den 7-årige amerikanske dreng Nicolas er på ferie i Italien med sin familie. Familien bliver udsat for en hidsig biljagt udført af maskerede banditter, som ender med at skyde ind i familiens bil, hvilket får tragiske konsekvenser.
Samtidig følger man en italiensk families sorg over at deres jævnaldrende dreng Angelo kun vil overleve, hvis han får et nyt hjerte.
Kommentar Målgruppe: Store børn, unge og voksne.