Noa

Darren Aronofsky, USA, 2014

138 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 15 år
Vurdering Filmen har en knugende, angstpræget grundstemning. Den indeholder en række lange, voldsomme kampscener, samt scener med desperate menneskemængder der sulter, undertrykkes og dræbes. I en scene ser en dreng sin far blive hugget ned med en økse. I en anden scene truer en mand med at stikke en kniv i en kvindes nyfødte barn. Da filmen desuden har et voldsomt anslag, og er præget af katastrofestemning gennem lange passager, vurderes det at filmen vil kunne virke skæmmende på børn og unge under 15 år.
Dansk titel Noa
Original titel Noah
Instruktør Darren Aronofsky
Producent Darren Aronofsky, Scott Franklin, Arnon Milchan, Mary Parent
Produktionsland USA
Produktionsselskab Paramount Pictures
Dansk distribution United International Pictures
Vurderingsdato 26.03.2014
Dansk biografpremiere 03.04.2014
Synopsis Generationer efter Skabelsen må Gud erkende, at Hans skaberværk ikke er uden synd og ondskab. Alt, hvad der er skønt og smukt, er truet af det kaos, som syndere og faldne engle udløser over den unge jord. Men ikke alt er forgæves, for blandt menneskene findes også Noa og hans familie. Selv om Noa eller hans nærmeste heller ikke er uden fejl, er de dog gudfrygtige og betvivler ikke det budskab, som Gud giver Noa: At bygge en ark, samle to eksemplarer af alle Jordens dyr og med dem ombord redde sig fra den syndflod, som Gud vil slippe løs over Jorden for at befri den for ondskab og synd. Ikke blot er opgaven med byggeriet overmenneskelig for Noa og hans sønner med den korte frist, de har til at udføre den. De plages også af tvivl om det rimelige i at udslette alle andre mennesker, ligesom deres store projekt heller ikke går ubemærket hen. Midt i en verden, der allerede har nået grænsen for sine ressourcer, har Tubal-Kain samlet en brutal hær, der tager, hvad de vil have.